Jurakalk
På trods af succes gennem mange århundreder blev
hydrauliske kalke næsten henvist til historien (og ligeså viden om brugen) da
almindelig portland cement blev udbredt. Nu i det 2100 århundrede bliver
hydrauliske kalke også kendt i handlen som jurakalk
velfortjent og grundet de mange indlysende fordele igen værdsat.
En del værktøjer er de sensestår udviklet til renovering. Førende i værktøj til
renovering af murværk er Diatech murerværktøj
www.diatech.dk.
| Så hvad er hydrauliske kalke? I denne sammenhæng betyder det at de
delvist kan hærde under vand som resultat af en kemisk reaktion. I fri
luft vil hærdning gennem karbonisering også forekomme. Modsat kan
ikke-hydrauliske kalke kun hærde gennem karbonisering, hvilket betyder
optagelse af kultveilte fra atmosfæren. |
 |
Forholdet mellem den hærdning, som hidrører fra den kemiske reaktion og
den hærdning, der hidrører fra karbonisering bestemmer hver hydraulisk kalks
karakteristika og styrke.
Jurakalk produceres ved at brænde
lerholdig og silikaholdig kalksten efterfulgt af en pulverisering ved at spraye
vand over kalken oftest efterfulgt af en egentlig formaling.
Al naturlig hydraulisk kalk (jurakalk)
er sammensat af kalcium-silikater og alluminater sammen med calcium
hydroxid og nogle dele materiale der ikke reagerede under brændingen (inaktivt
materiale).
Brændingstemperaturen holdes normalt under ”klinke-punktet”
(ca. 950 grader). Herved forbliver Kalcium silikaterne overvejende i
di-silikat-form (belite) med kun mindre spordele af den høj reaktive
tri-silikat-form ( alite) der formes i portland cementens klinker-proces.
Jurakalk har den egenskab, at de er
i stand til at hærde uden kontakt med luften – selv under vand. Når hydrauliske
kalke udsættes for atmosfærisk luft sker en egentlig karbonisering, d.v.s.
luftens kultveilte reagerer med kalken og bidrager til hærdningsprocessen.
Mængden af lerholdigt og/eller silikaholdigt materiale der
aktiveres under brændeprocessen bestemmer den hydrauliske reaktivitet. En ny
europæisk standard EN 529, specificerer egenskaberne og betegnelserne som HL og
NHL hvilket er en forkortelse for hhv. hydraulisk kalk og naturlig hydraulisk
kalk. Hydrauliske kalke klassificeres i henhold til deres reaktivitet og
bestemmes ud fra den trykstyrke de har udviklet i en standard mørtel.
Mørtlen der bruges til klassificeringen (af de tre klasser
HL 2-3,5-5) er blevet valgt, så den giver væsentlig styrke med et minimum af
variation i en bestemt tidslængde. Herved bliver det muligt at bruge
klassificeringen som en egentlig produktions kontrol parameter. Sammensætningen
i denne mørtel er:
1 del af hydraulisk kalk
3 dele af en europæisk standard
kalk
Det skal dog nævnes at dosering er pr. vægtenhed.
Vandtilsætningen er lige akkurat nok til at producere en mørtel der kan rystes
sammen med kraftige vibrationer. Under almindelige forhold ude på byggepladsen
svarer det til en mørtel på ca. 1:1 doseret volumetrisk med tørt sand eller
grus, og som af en murer vil blive bedømt som klæg og ufleksibel. Dvs. mørtler
der blandes med nok vand til at gøre den smidig og lind vil ikke opnå den
deklarede styrke p.g.a det højere vandindhold, der er nødvendig for at gøre den
lind.
De mørtler der specificeres i EN 459 klassificeres i
styrkeklasser på 2 og 3,5 og 5 som angiver den minimumsstyrken i N/mm2
opnået i laboratorium test.
Det er fristende at trække en linje til de gamle udtryk
svagt-hydraulisk, moderat-hydraulisk og stærkt-hydraulisk. Imidlertid hviler de
to klassifikationssystemer på et forskelligt fundament. Den traditionelle
klassifikation forholder sig til hærdning under vand, mens den ny norm forholder
sig til trykstyrke. Det er overvejende sandsynligt at de trykstyrker der opnås
med moderne hydrauliske kalke er højere end de trykstyrker der blev opnået med
historiske hydrauliske kalke.
yderligere info se:
www.jurakalk.net
|
